E-mail marketing
Nyhedsmailen er et af de medier, der har den bedste konverteringsgrad - og så er den endda billig. Du kan skabe stærke bånd til dine målgrupper ved at levere engagerende og relevant indhold direkte ind i deres indbakke. Vi kan hjælpe dig med at udvikle en gennemslagskraftig e-mailmarketingindsats, der vil understøtte din digitale strategi på tværs.
Høj konverteringsrate og ROI
E-mail marketing er ofte en undervurderet disciplin, men i sammenligning med andre marketingtiltag, kan du score en meget høj konverteringsrate og ROI. Måske ønsker du at flytte fysiske varer over disken, flytte holdninger, skabe loyale kunder eller sælge en service? Det kan du opnå med e-mail marketing.
Det kræver dog det rigtige setup, hvor din e-mailstrategi skal være i synergi med dine øvrige platforme, da dine e-mails skaber Leeds til disse.
Vi kan hjælpe dig med at udvikle effektive og engagerende e-mailkampagner, som kan opfylde dine målsætninger. Lad os udvikle og designe dine e-mailtemplates, så layoutet fungerer optimalt på desktop såvel som mobil. Vores specialister kan hjælpe dig med relevant kvalitetsindhold form af tekst, foto og grafik med afsæt i den overordnede digitale strategi.
Sådan kommer du i gang med e-mail marketing
Det første skridt på vejen mod en sand e-mailmarketingsucces kræver, at du har indsamlet mailadresser, som du må sende mails til. Det kræver for det første tilladelse fra indehaverne af mailadresserne, men det kræver desuden også, at du gør en indsats for at få dem samlet ind.
Der findes forskellige strategier til at indsamle e-mails – nogle bedre end andre. Et af de bedre handler om at integrere et tilmeldingsmodul til din nyhedsmail på din hjemmeside fra begyndelsen. På den måde kan du stille og roligt indsamle relevante mailadresser ind.
Et af de mere effektive metoder, men ikke altid så hensigtsmæssige, handler om at iværksætte en konkurrence på SoMe, hvor følgerne kan vinde en præmie ved tilmelding. Du kan sandsynligvis opnå en høj volumen med mange nye mailadresser. Til gengæld risikerer du, at de fleste mailadresser er irrelevante modtagere, som kun er interesseret i en præmie i stedet for din nyhedsmail.
Det gælder om at skabe en balance mellem relevans og volumen.
Spar tid med e-mail automation flows
Du kan spare værdifuld tid ved at oprette et e-mail automation flow, hvor en række e-mails automatisk sendes til kunderne.
Det kan eksempelvis være et mailflow, som sættes i gang så snart nye kunder har tilmeldt sig din nyhedsmail. Det kan også være i forbindelse med et salg på hjemmesiden, hvilket udløser et mailflow rettet mod kunder, der har foretaget et køb. Du kan frit vælge, hvad der skal til for at udløse et mailflow.
Fordelen ved et automation flow er, at du kan planlægge helt nøjagtigt hvor på kunderejsen, du ønsker at ramme kunden med din e-mail – dermed rammer du spot on. Du kan dermed udarbejde materialet til en hel kampagne på forhånd, læne dig tilbage i kontorstolen og lade flowet køre helt automatisk.
Vi kan hjælpe dig med at opsætte det perfekte mailflow, så du kan nyde godt af resultaterne. Vi vil i fællesskab med dig lægge de store linjer for en strategi og formulere tydelige målsætninger, som du kan evaluere og måle på.