Det er noget helt særligt at se sin bog stå på det lokale biblioteks hylde sammen med de andre store forfattere. Men hvordan får min sin bog ind på biblioteket? Det har vi samlet en lille guide med 3 gode råd til dig her.
3 gode råd til at få din bog på biblioteket:
- Når din bog er trykt eller klar som E-bog kan du kontakte Dansk Bogfortegnelse for at få en lektørudtalelse
- Får du afslag på en lektørudtalelse første gang, så prøv igen.
- Kontakt bibliotekerne og pres lidt på, selvom du ikke har fået en lektørudtalelse.
Hvordan får jeg en lektørudtalelse?
En lektørudtalelse er et rigtig godt fundament, hvis du ønsker at få din bog på biblioteket. Det er nemlig det værktøj, som bibliotekerne ofte bruger, når de skal udvælge nyt materiale til bibliotekets samlinger.
Når din bog er trykt kan du kontakte Dansk Bogfortegnelse for at få en lektørudtalelse. Det er dog desværre langt fra alle udgivelser, som får en lektørudtalelse! Har du udgivet din bog som E-bog, kan du også få den ind på biblioteket til udlån på deres platform: ereolen.dk. Der er pt. ingen retningslinier for, hvordan man sikrer sig, at ens bog faktisk bliver udvalgt og kommer ud på ereolen.dk. Optagelser på ereolen.dk er ikke baseret på lektørudtalelsen. Det er udelukkende ereolen.dk's interne materialeudvalg, der udvælger bøger til platformen.
Vil du udgive dit bogprojekt som en E-bog? Vores dygtige grafikere kan hjælpe dig med at illustrere og opsætte din bog, så den præsenterer sig smukt.
Kan man få sin bog på biblioteket uden en lektørudtalelse?
Du har altid mulighed for at klage, hvis du har fået afslag på en lektørudtalelse. Vi har flere gange oplevet, at det godt kan betale sig at få en ny vurdering fra en ny lektør.
Du kan måske også presse lidt på ude hos bibliotekerne alligevel - og være heldig med at få dem til at købe bogen hjem. Særligt lokale biblioteker kan have interesse for din bog, hvis du er en lokalkendt person eller skriver om et emne, der er lokalt forankret.
Har du brug at få udarbejdet et materiale til bibliotekerne, som kan præsentere din bog både visuelt og overbevisende, selvom du ikke har en lektørudtalelse? Det kan vores kompetente team af specialister hjælpe dig med.
Hvordan tjener jeg penge på at udlåne min bog?
Kulturstyrelsen udbetaler hvert år penge til de forfattere, der har deres bøger til udlån på bibliotekerne i Danmark. Men husk, du får kun penge fra Kulturstyrelsen, hvis du selv har tilmeldt dig ordningen. På Kulturstyrelsen hjemmeside kan du læse mere om, hvordan det fungerer og hvilken "nøgle" pengene udbetales efter.
Kulturstyrelsen har samlet informationer til dig, der gerne vil have udbetalt bibliotekspenge her: Kulturstyrelsens biblioteksafgift.