Vi byder velkommen til to stærke kvinder, Irene og Heidi. Vores to nye specialister bliver en del af vores bureau og er klar til at løfte din markedsføring til nye højder.
Skal formen strammes op? Her tænker vi ikke på sommer-kroppen – men i stedet din visuelle tilstedeværelse. For med vores nye Senior Art Director, Heidi Helt Mølgaard er du i trygge hænder til at stå skarpere. Heidi har mere end 20 års erfaring i bureauverdenen.
Med et skarpt, kreativt øje og strategisk mindset, kan hun hjælpe dig med næsten alt! Hun har stor erfaring med design af hjemmesider, udvikling af visuelle identiteter og aktivering af hendes design on- og offline.
Med Irene Larsen på holdet er vi nu endnu bedre rustet til at sætte mere gang i din digitale tilstedeværelse. Få klik og kunder med Google Ads – få vist dine annoncer i Google. Irene er Google Ads specialist og kan hjælpe dig med den rigtige opsætning, målgrupper og konvertering.
Er du tvivl om, hvordan du bruger Google Ads til din online marketing, er Irene specialisten, du skal have fat på. Irene har faktisk været med til at kvalitetssikre Buchs' arbejde med Google Ads og succesfulde Ads-kampagner for virksomheder, da vi nu er Google Partner certificeret.
Der er flere måder at skabe succes på med Google Ads – det hele afhænger af din virksomheds behov. Så i første omgang, vil vi anbefale dig at hive fat i Irene til en snak. Hun giver både kaffe og gode råd om EM, da hun selv er en aktiv fodboldspiller.