David Dalby Jeppson er det nyeste blad i vores digitale team! Han kommer til at løfte et bredt spænd af digitale marketingopgaver for vores kunder indenfor f.eks. SoMe, Google Ads og e-mailmarketing. Som uddannet markedsføringsøkonom med speciale i driftsøkonomi og statistik har han et super skarpt blik for, hvordan du skaber stærke resultater med digital markedsføring.

Du kan nemlig roligt lægge din online markedsføringsindsats i Davids hænder, for han har en solid baggrund i den digitale verden, hvor målbare resultater og konverteringer har været omdrejningspunktet. David kickstartede sin karriere med at iværksætte et webshop-eventyr sammen med sin bedste ven, hvilket udviklede sig til en god forretning. Dette blev den første milepæl i Davids arbejdsliv, der samlet har givet ham mere end 10 års erfaring med digitale salgskanaler, e-commerce og online markedsføring. Hos Buchs vil han bruge sine digitale kompetencer til at udvikle kommunikationsløsninger til glæde for vores kunder.

David har glædet sig til at starte i sin nye stilling hos os d. 1. november, og vi har glædet os til at kunne byde ham velkommen på vores digitale team. Har du brug for en specialist med et skarpt blik for digitale salgskanaler og et hjerte for stærke kommunikationsløsninger, så tøv ikke med at tage fat i David!

Kontakt David