Er du praktisk anlagt og har lyst til at arbejde både kreativt og med dine hænder? Vi søger en skiltetekniker-elev med teknisk snilde og mod på at arbejde med folie, skilte, bildekorationer, storformatsprint og visuelle løsninger.
Måske er du allerede i gang med skilteteknikeruddannelsen og søger en læreplads. Eller måske har du hænderne ekstra godt skruet på og vil prøve faget af, før du søger ind på fagskolen. Uanset hvad, vil vi gerne møde dig.
Vi tilbyder:
- En elevplads i vores nyopførte montagehal på 800 m²
- Læring fra dygtige specialister i et alsidigt kommunikationshus
- En varieret hverdag – både i værkstedet og ude hos kunder
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
Som elev er du:
- Nysgerrig, lærevillig og klar på nye udfordringer
- Praktisk anlagt og har måske allerede prøvet kræfter med folie, design eller lignende
- Klar til at tage ansvar – med støtte hele vejen
Du kommer til at lære om:
- Bilfoliering
- Solfilm og vinduesdekoration
- Opsætning af bannere og messematerialer
- Montering af skilte
- Storformatsprint på fladbed printer
- Kreativ vægudsmykning og meget mere
Bliv en del af et stærkt team – i en stærk hverdag
Hos Buchs er medarbejderne vigtige, for det er dem, som er bureauets krop og sjæl. Derfor gør vi os umage med at skabe en tryg og attraktiv arbejdsplads, hvor der er plads til at have det sjovt, at flyvske idéer får luft under vingerne og en arbejdsdag, der byder på lidt af hvert. Dyb koncentration nogle dage. Højt tempo andre dage. Men for det meste et helt uformelt og uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor nøgleordene er godt samarbejde, høj faglighed og stærke løsninger, der skaber resultater for vores kunder.
Dine kolleger er dygtige specialister med en høj faglig stolthed.


5 facts om din nye arbejdsplads:
- Vi er et team på ca. 100 kolleger i Randers, Silkeborg og Ho Chi Minh City.
- Flad organisation og en venlig, uformel tone.
- Vi har en inhouse regnskov og en hyggelig frokostordning.
- Vores kunder værdsætter vores rådgivning og høje kvalitet.
- Vi arrangerer årlige sociale og kulturelle begivenheder via vores personaleforening.
Lyder det som noget for dig, så send os din ansøgning allerede i dag.
Vi glæder os til at møde dig.
Interesseret? Send din ansøgning til Allan Aarup Nielsen på mail:
Læs mere om vores skilteløsninger her.
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt – vi indkalder til samtaler løbende.