Psykoterapeut Ane Bæk kom til Buchs for at få skabt et logo og kommunikationsmæssigt udtryk, der kunne afspejle såvel virksomhedens værdier såvel som hendes personlige livsværdier.
Under de indledende møder med Ane Bæk kom vi ind til kernen i hendes forretning, den grundlæggende værdier og de væsentlige kendetegn, som definerer hendes virksomhed. Dette dannede udgangspunktet for den videre proces, hvor der blev udviklet et nyt logo, farveunivers, typografi og grafiske opsætninger, der indrammede essensen af det nye brand.
I samarbejde med Ane Bæk fik også formuleret overbevisende statements, der stemmer overens med Ane Bæks målsætninger, værdier og forretningens målgrupper. På denne måde kombinerede vi et fleksibelt tekstunivers med et æstetisk visuelt design, der indrammer essensen af Ane Bæks forretning. Farvepaletten er nøje udvalgt efter rolige, afstemte farver, der fungere harmonisk sammen og dermed også udtrykker velvære og balance.
Der er skabt en gennemgående balance mellem Ane Bæks virksomhedsfilosofi og klienternes forventninger, når de træder ind af døren hos Terapeuteriet. Resultatet er et grafisk og kommunikativt univers, der matcher virksomhedens faglighed og professionalisme. Den visuelle identitet er kompatibel på tværs af medier og kanaler – både analoge og digitale.