Med AI (kunstig intelligens) sprogmodellernes indtog i vores hverdag, er GEO (Generative Engine Optimization) et ord du helt sikkert er stødt på – og én af de seneste nye digitale muligheder, hvor holdninger, anbefalinger og tal er mange, men erfaringerne små. 

Med dette indlæg stopper vi lige op og forholder os til det fra brugernes side. Og indtil videre benyttes AI sprogmodellerne primært til fx coaching, underholdning, optimering af manuelle opgaver mv. end de muligheder vi har i søgemaskinerne. Så… inden du kaster dig ud i AI-fokus med GEO-arbejde, så hav in mente, hvad målgruppen, altså dine kunder, gør. Og ja. Det kommer helt sikkert også til at ændre sig over tid.

1:30

Eksperter i branchen ligestiller 1 dags Google-søgninger med 30 dages ChatGPT aktivitet. Selvom det ikke længere kun er Google, Bing, Yahoo og andre søgemaskiner, som bruges til informations- og produktsøgninger, så har AI sprogmodeller som ChatGPT, Gemini (Google), Sonar (Perplexity), Claude (Anthropic) m.fl. stadig et stykke vej endnu, før de når det samme kommercielle potentiale.

SEO optimerer søgemaskiner, GEO optimerer AI sprogmodeller

GEO handler om at stille viden om jeres virksomhed og ydelser til rådighed for AI sprogmodellerne. Tager vi udgangspunkt i din hjemmeside, vil AI sprogmodellen, ligesom søgemaskinerne, ‘læse’ eller crawle indholdet. Ud fra den information som AI sprogmodellen læser, vil den danne sig et indtryk af virksomheden, og det kunne eksempelvis være; Hvad du laver, hvilken service du tilbyder og hvem du er rent brandmæssigt.

Det er derfor vigtigt at vide, om den data AI sprogmodellerne har læst om jeres virksomhed er korrekt, for at du bliver matchet med relevante digitale søgninger.

Med GEO er det klart at spillereglerne ændres, og det skal afspejles i dit marketingmix, hvis du vil sikre din organiske synlighed i fremtiden. Men for mange skal GEO foreløbigt ses og vurderes som endnu en mulighed i marketingmixet af kanaler på lige fod med Google Ads, Meta, LinkedIn, Microsoft Ads, SEO, Pinterest, emailmarketing osv.

Lad os tjekke, hvad AI ved om din virksomhed

Ring til Christian

Skal du prioritere AI og GEO?

Når du sætter dig ned, og forholder dig til dit marketingmix, performance og effekten heraf, er øvelsen i virkeligheden prioritering. Hvor er dine timer og marketingkroner bedst brugt for at opnå jeres målsætninger og understøtte hele jeres forretning, og som en del af den prioritering minder vi om at finde indsigter om jeres kunders adfærd – og jeres virksomheds styrkeposition i markedet.

På baggrund af vores kundedata og erfaring tør vi godt anslå, at jeres data vil vise en meget lille andel af trafikken til din hjemmeside, kommer fra AI sprogmodellerne.

Vores tilgang og anbefaling vil derfor altid være, at lægge timer og annoncekroner, hvor potentialet er størst, og sikre et fuldt udbytte her, inden du bringer nye kanaler ind i mixet, og dermed fokuserer på den ene søgning, frem for potentialet i de 30.

Kan du sætte X i ‘Potentialet er fuldt udnyttet’ på alt nedenstående, så er det bestemt tid at kaste dig over GEO.

  • Teknisk SEO (HTML, structured schema, FAQ/AQ, loadtime mv.)
  • On-page SEO (Indhold, title tag, metabeskrivelser, intern linkbuilding mv.)
  • Tracking (Spoingskoder og -pixels, Google Analytics 4 mv.)
  • Annoncering (Google Ads, Meta Ads, LinkedIn Ads, Microsoft Ads. TikTok Ads)
    • Herunder bl.a. visninger, klik, klikrater, klik- og visningspriser målt op mod markedet og dit annoncebudget.
  • Sociale Medier (Facebook, Instagram, LinkedIn, Tiktok)
    • Relevans, frekvens, interaktion 

Ender øvelsen med, at GEO er det rigtige match for din virksomheds marketingmix, så har vi også værktøjerne til GEO-arbejde på det danske marked.

Hos Buchs har vi valgt de to værktøjer SE Ranking og WaiKay, som bl.a. giver indsigt gennem website og brand rapporter, emne rapporter, konkrete handlingsplaner for sprogmodeller samt prompt tracking, foruden monitorering af søgeord, teknisk SEO og hjemmesidens generelle ‘helbred’ set med ‘tekniske briller’.

Mangler du at sætte et par X’er på listen, hjælper vi dig selvfølgelig også videre herfra.

Book et møde