Har du lagt mærke til, at Google er begyndt at give dig svar, allerede før du klikker på noget? Du er ikke alene – det er Googles nye funktion, AI Overviews, som netop er rullet ud i Danmark.
Googles AI svarer for jer – hvad betyder det for jeres online synlighed?

Hvad går det ud på?
Det betyder, at hvis du søger på noget som fx: “Hvordan optimerer jeg min content-strategi?” …så kan du blive mødt af et AI-genereret svar, der giver dig et hurtigt overblik – uden at du behøver klikke dig videre.
Den slags svar vises især ved hv-spørgsmål:
- Hvordan
- Hvad
- Hvorfor
Ved mere specifikke søgninger – som en bestemt hjemmeside – ser du stadig de klassiske blå links.
Hvad betyder det for jeres virksomhed?
For brugeren er det nemt og hurtigt. Men for jer som virksomhed betyder det også, at:
- Jeres indhold måske ikke bliver klikket på i samme grad som før
- Der stilles højere krav til kvalitet, troværdighed og relevans
Det kan føles som endnu en ændring, man skal forholde sig til – men bare rolig: Det er muligt at tilpasse sig, og vi hjælper jer gerne.

Hvad kan du gøre for at sikre, at jeres hjemmeside stadig bliver vist?
Hvis du vil sikre, at jeres hjemmeside stadig er relevant og bliver fundet, kan du stille og roligt tage fat på at:
- Gennemgå jeres indhold
Er det let at læse, relevant og opbygget logisk? Så er der større chance for, at AI’en trækker jer frem. - Svar på de spørgsmål, jeres kunder faktisk stiller
Tænk over, hvilke hv-spørgsmål jeres målgruppe stiller Google – og sørg for, at I har svarene. - Fokuser på faglighed og troværdighed
Indhold, der er dybdegående og pålideligt, har større chance for at blive citeret af AI-svar.

Vi står klar, hvis du vil have sparring
Vi hjælper dig gerne med at justere indhold, styrke din online tilstedeværelse og udpege, hvilke søgninger der er værd at satse på.
Ring eller skriv til Christian hvis du har brug for rådgivning: Tlf. +45 6066 4686 / cml@buchs.dk
…eller du kan jo også bare Google det