---
title: Få Indsigt i Dine Konkurrenters Digitale Annoncering - Buchs.dk
url: "https://buchs.dk/viden-og-nyheder/fa-indsigt-i-dine-konkurrenters-digitale-annoncering"
description: "Opdag, hvordan du kan analysere og forstå dine konkurrenters digitale annonceringsstrategier. Læs vores guide på Buchs.dk for at få værdifuld indsigt og forbedre din egen online markedsføring."
date: "2024-07-02T10:08:57+02:00"
---

# Få indsigt i dine konkurrenters digitale annoncering

   2. juli 2024 Er du også nysgerrig på, hvilke valg dine konkurrenter træffer, når de sammensætter [digitale annoncemålgrupper](https://buchs.dk/viden-og-nyheder/fa-malbare-resultater-med-en-staerk-digital-strategi) og udvælger markeder?

Vidste du, at du kan få indsigt i en del af svaret? Du kan i hvert fald blive klogere på, hvordan dine konkurrenter bruger de tre online platforme Meta, LinkedIn og Google Ads.

## De største har et ansvar, som kommer dig til gode

De seneste år er der igangsat og implementeret initiativer og løsninger for at passe bedre på privatkunder og forbrugere. GDPR-lovgivning, Cookie Consent og iOS 14 er alle eksempler på dette. Selvom det selvfølgelig er positivt at passe bedre på forbrugeren, gør det marketingdisciplinerne, og særligt dataindsamling, mere vanskeligt. Det påvirker målretningsmulighederne i opbygningen af målgrupper – og vi mister værdifulde data, som ellers gør os klogere på forretningen, samt hvem der bliver fanget af budskaberne og klikker sig videre.

Heldigvis er det ikke kun dårlige ting, det medfører, når vi skal passe på forbrugerens data.

The Digital Service Act, som Europa-Kommissionen står bag, har til formål at skabe et mere sikkert digitalt rum, hvor forbrugernes fundamentale rettigheder beskyttes og samtidig sikre lige konkurrence for virksomhederne.

[Læs mere her](https://digital-strategy.ec.europa.eu/en/policies/digital-services-act)

Jo større en platform er, jo mere fylder og påvirker det forbrugernes verden, og jo større ansvar kræves det også, at platformen tager. The Digital Service Act har en [politik](https://digital-strategy.ec.europa.eu/en/policies/dsa-vlops) for de allerstørste på markedet, og har platformen over 45 mio. brugere i Europa, så tilhører de denne gruppe af meget store online platforme og søgemaskiner. Denne gruppe skal leve op til de strengeste krav for The Digital Service Act.

Det krav, de største skal leve op til, og som er særlig relevant her, er at være transparent på bl.a. annoncering og indholdsmoderering. Derfor kan du i både Meta, LinkedIn og Google Ads’ annoncebiblioteker få **geografiske**, **demografiske** og **performancerelaterede** faktorer på dine konkurrenters annoncer.

Men lad os komme videre så du kan få en [markedsføringsstrategi baseret på konkurrentanalyse](https://buchs.dk/services/strategi/markedsforingsstrategi-analyse). Annoncebibliotekerne for de tre store platforme Meta, LinkedIn og Google Ads kan du dykke ned i lige her.

  - ![Digital annoncering](https://buchs.dk/slir/w1024/images/blog/2024/fa-indsigt-i-dine-konkurrenters-digitale-annoncering/slider/ad-details-linkedin.jpg)
- ![Digital annoncering indsigt](https://buchs.dk/slir/w1024/images/blog/2024/fa-indsigt-i-dine-konkurrenters-digitale-annoncering/slider/annoncebibliotek-1.jpg)
- ![Få indsigt i dine konkurrenters digitale annoncering](https://buchs.dk/slir/w1024/images/blog/2024/fa-indsigt-i-dine-konkurrenters-digitale-annoncering/slider/annoncebibliotek-2.jpg)
- ![Konkurrent indsigt](https://buchs.dk/slir/w1024/images/blog/2024/fa-indsigt-i-dine-konkurrenters-digitale-annoncering/slider/annonceoplysninger.jpg)

  ![meta neg](https://buchs.dk/images/blog/2024/fa-indsigt-i-dine-konkurrenters-digitale-annoncering/meta_neg.png)

## Meta Ad Library

Hvis din konkurrent annoncerer på Meta, kan du finde dem i Meta Ad Library. Ikke nok med at du kan se deres kreativer (det visuelle) og annoncetekster, men du får også et indblik i nogle af de strategiske valg, din konkurrent har gjort.

Ad Library viser nemlig:

- **Geografisk** målretning
- **Demografisk** målretning (alder og køn)
- Annoncens samlede **reach** (visninger)

Scroller du helt til bunden, kan du også se **reach** fordelt på **alder** og **køn**.

Hvad fortæller de indsigter dig? De fortæller noget om, hvordan din konkurrent ser sin målgruppe, men måske vigtigere hvor din konkurrent rammer den.

[Prøv Meta Ad Library](https://www.facebook.com/ads/library/?active_status=all&ad_type=political_and_issue_ads&country=DK&media_type=all)

[Sådan skaber du B2B leads](https://buchs.dk/viden-og-nyheder/sadan-laver-du-b2b-leadgenerering-med-sociale-medier)

  ![linkedin blue](https://buchs.dk/images/blog/2024/fa-indsigt-i-dine-konkurrenters-digitale-annoncering/linkedin-blue.gif)

## LinkedIn Ad Library

Også på LinkedIn har du mulighed for at få et indblik i dine konkurrenters overvejelser. Her hedder platformen også Ad Library. De to overskrifter, du kan dykke ned i her, er annoncevisninger og -målretning.

Under annoncevisninger kan du se:

- Total antal visninger
- De(t) land(e) hvor annoncen er vist

Annoncemålretningen viser dig, hvilke valg din konkurrent har taget ift. målretning på sprog, geografi og andre parametre. Det, du kan se, afhænger af konkurrentens målretning.

[LInkedIn Ad Library](https://www.linkedin.com/ad-library/search?countries=DK)

      ![](https://buchs.dk/slir/w1024/images/blog/2024/fa-indsigt-i-dine-konkurrenters-digitale-annoncering/oje-googleads.jpg)

  ![linkedin blue](https://buchs.dk/images/blog/2024/fa-indsigt-i-dine-konkurrenters-digitale-annoncering/google.png)

## Google Ads Transparency Center

På Google Ads kan du ligeledes få en idé om omfanget af din konkurrents brug af platformen. Her kaldes platformen for Google Ads Transparency Center og viser:

- Dato for første og seneste visning af annoncen
- Annoncetype
- Visninger
- Målgruppevalg: Ads Transparency Center viser ikke direkte detaljer ift. valg, som annoncebibliotekerne på Meta og LinkedIn gør, men indikerer *om* der er foretaget et valg ift. demografi, geografi og andre modereringer.

[Tjek dine konkurrenter på Google](https://adstransparency.google.com/?region=DK)

  ## Hvordan vil du bruge denne genvej?

Er du i tvivl om, hvordan du bedst udnytter denne viden fra dine konkurrenters målgrupper og annonceperformance? Vores team af specialister sidder klar til at hjælpe dig med at aktivere dine nye indsigter i dit marketing setup.

[Kontakt os](#footercta)