Er du en erfaren grafisk trykker med fagligheden i orden og ro i maven, når det går stærkt? Så er det dig vi mangler til at styrke vores produktion af kvalitetsemballager og -tryksager. Der vil især være tale om produktion i pantonefarver.
Hos Buchs bliver du en del af et hold, hvor vi hjælper hinanden når det går stærkt – og hvor kvalitet, ordentlighed og godt håndværk er i centrum. Din nye arbejdsplads er i Vorup, Randers – et spændende hus med et væld af forskellige kommunikationsfolk, som er fordelt på reklamebureau, offset trykkeri, emballageproduktion, trykkeri og skilteafdeling.
Dine opgaver
Som trykker hos Buchs bliver du en vigtig og central del af vores produktionsafdeling hvor nøgleordene er høj kvalitet, præcision og godt samarbejde med både kollegaer og kunder. Du kommer til at arbejde på vores daghold og dine primære opgaver bliver:
- Betjening af Komori offset trykmaskine. Blanding og trykning med pantone farver er en vigtig del af arbejdet
- Vedligehold, rengøring og stabil drift af udstyret
- Tæt samarbejde med planlægning og færdiggørelse
- Bidrage til løbende optimeringer af processer og standarder
Vi forestiller os, at du
- Er faglært grafisk trykker/tekniker
- Har erfaring med offsettryk (gerne Komori)
- Er præcis, systematisk og kvalitetsbevidst – og møder stabilt
- Trives på et hold og kommunikerer klart i en travl hverdag
- Kendskab til farvestyring/tryk-kontrolværktøjer
- Bidrager til løbende optimering af arbejdsprocesserne
- Muligvis har erfaring med udstansning på cylinder
Det får du hos os
- Ansættelse under Grakom-overenskomsten (løn, ferie, barsel, fritvalgskonto, efteruddannelse m.m.)
- Balancen i orden: Vi prioriterer work/life balance – der skal være tid til familien
- Godt kollegaskab og hyggelige sociale arrangementer
- Alt samlet under ét tag: Vi løser næsten alle kommunikations- og produktionsopgaver in-house
- Ansvarlighed: Vi arbejder aktivt med FN’s Verdensmål 7, 8 og 12 og ESG
- Et sted i bevægelse: Buchs er i udvikling – her er kort fra idé til handling
Om Buchs
Buchs er en ambitiøs og fagligt stærk kommunikationsvirksomhed i Randers. Sammen med vores søsterselskab Buchs Labels i samme hus, Skabertrang i Silkeborg og Minh Graphic i Ho Chi Minh City, Vietnam, er vi 100+ dedikerede specialister, der hver dag udvikler, producerer og leverer kommunikationsløsninger i høj kvalitet.
Ansøgningsfrist
Hurtigst muligt – vi afholder samtaler løbende.
Kontakt
Send din ansøgning til
Har du spørgsmål, kan du kontakte produktionschef Allan Aarup Nielsen på 5089 9350.














