Brænder du for at skabe content, der bliver set, gemt og delt? Hos reklamebureauet Buchs får du et hands-on praktikophold, hvor din primære legeplads er content creation på tværs af kanaler – med ansvar, masser af sparring og mulighed for at præge udtrykket.

På et reklamebureau arbejder man med et væld af kunder og opgaver. Det betyder, at du får en unik smagsprøve på forskellige brancher – og bliver klogere på, hvad der får dit kommunikationshjerte til at slå et ekstra slag.

Det får du lov til at prøve af

  • Idéudvikling af content-serier og post-formater
  • Simple content-produktioner: foto/video (mobil), reels/shorts og klip
  • Udvikling af cases, behind-the-scenes og employer branding-indhold
  • Blog/SEO-tekster og nyhedsbreve (Mailchimp)
  • Planlægning, publicering og evaluering af content

Vi forventer ikke, at du kan det hele fra dag ét – det vigtigste er, at du har gåpåmod og lyst til at blive dygtigere. Og har du særlige interesser (fx video, copy, SEO eller SoMe), kan vi tilpasse opgaverne, så du får prøvet det af i praksis.

Det får du ud af praktikken

  • En stærk portfolio med rigtige cases fra et reklamebureau
  • Indblik i mange brancher og kundetyper
  • Rutine i at omsætte brief til idé, idé til content, og content til performance
Du er 100% en del af teamet lige så snart, du træder ind af døren. Det er ret fantastisk. Jeg mærker ikke, at jeg er praktikant, for jeg indgår helt naturligt som en del af holdet. De lytter til mine idéer og tanker, og jeg får ansvar for opgaver, fordi de tror på jeg kan. Jeg udvikler mine kommunkationsfaglige værktøjskasse helt vildt, og jeg bliver bedre og bedre hver dag. Det er et FEDT sted!
- Benedicte, tidligere praktikant

Hvem er du?

Vi leder efter en praktikant fra 3. semester på kommunikationsuddannelsen på DMJX, der:

  • Er nysgerrig på kommunikation på tværs af medier
  • Elsker at skrive og formidle levende tekster
  • Har lyst til at lære, tage ansvar og udvikle sig

Praktisk

Du bliver en del af vores kommunikationsteam, hvor vi arbejder tæt sammen om projekter for kunder som bl.a. Q8, Rudolph Care og Sportigan. Hverdagen er varieret – fra idéudvikling og sparring til fokuseret tekstarbejde, optagelser og kundekontakt.

  • Praktikperiode: Efterårsemesteret 2026
  • Sted: Kertemindevej 15, 8940 Randers SV
  • Praktikken er ulønnet (en del af din uddannelse), men vi lover til gengæld skarp læring, stærkt netværk og oplevelser, der rækker ud over dit praktikophold.
  • Fredagsmorgenmad, onsdags-frokostordning og masser af kage
  • OBS. Bor du i Aarhus, kan transporttiden i bus eller tog efter aftale indgå som en del af din arbejdstid.

Klar til at søge?

Send ansøgning, CV og gerne eksempler på dit arbejde til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Vi indkalder løbende til samtaler, så søg hellere i dag end i morgen.

Har du spørgsmål, kan du kontakte:

  • Heidi Helt Mølgaard på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
  • Christian Mücke Laursen på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.