16. december 2017

God brugeroplevelse (UX) skaber flere kundeemner

I forbindelse med design eller redesign af en hjemmeside er der ofte tendens til udelukkende at hæfte sig ved det visuelle. ”Den her blå ser ikke helt rigtig ud… ville det ikke være bedre at have logoet i højre side af skærmen?… hvad med et stort billede på midten af siden?”

Det handler om meget mere end bare udseende, hvis du virkelig vil opnå værdi gennem dit website (som f.eks. brand awareness eller leadgenerering). Kunderne er digitale og mødet med din virksomhed foregår i stigende grad online. Den gode brugeroplevelse er et afgørende konkurrenceparameter i jagten på at skabe værdi på din hjemmeside.

Der eksisterer utallige hjemmesider, dine kunder kan gå ind på i stedet for din. Du er derfor nødt til at sikre dig, at du får skabt en god brugeroplevelse. I fagsprog kalder man det UX (User Xperience).

Når det kommer til UX, viser undersøgelser, at 68% af alle besøgende på en hjemmeside ikke konverterer, fordi de ikke føler, der er tænkt over deres behov. Så tænk altid UX med i din digitale strategi.

Kunderejsen forbedres med UX

At skabe den gode brugeroplevelse er en proces. En vigtig del af processen er at tænke kunderejsen med. Her får du en bedre forståelse af kundernes behov, forventninger og udfordringer. Ved at udarbejde målrettede personas for din målgruppe og kortlægge kunderejsen, vil du få indsigt i kundernes oplevelser i hver enkelt fase og du får mulighed for at optimere den samlede oplevelse for brugerne. Dermed forbedres kundeloyaliteten og hele din forretning.

Kunderejsen er et nyttigt værktøj. For at få en værdifuld indsigt i kunderejsen kan du med fordel arbejde med hjemmesidetrafik, brugertests og interviews med kunder og medarbejdere. Det giver et godt udgangspunkt for det videre arbejde med at designe en hjemmeside, der appellerer til brugeren.

Ved at arbejde ud fra kunderejsen frem for en forsimplet egenopfattelse af brugeroplevelsen på virksomhedens hjemmeside, kommer du tættere på målet: En gnidningsfri brugeroplevelse, som skaber sammenhæng på tværs af platforme og til sidst ender med at generere flere kundeemner for din virksomhed.

Kom godt i gang med user experience på din hjemmeside. Kontakt os og få tilsendt vores GRATIS guide med 8 konkrete tips og tricks til at skabe din brugeroplevelse.

God læsning!

tips til dit design