Du bruger dem nok allerede i dag som privatperson og som virksomhed – de sociale medier. Du tænker måske ikke over det i hverdagen, men de sociale medier er en oplagt kilde til leadgenerering.

Når vi taler B2B, er det ikke alle virksomheder, der er klar over mulighederne på de sociale medier. Især for produktionsvirksomheder kan det være svært at nå sin målgruppe på f.eks. Facebook eller Twitter, da det oftest bruges som et socialt netværk målrettet familie og venner. At generere leads eller kundeemner er en helt anden øvelse, og det kræver tid.

Dermed ikke sagt at det ikke er tiden værd. De sociale medier er alletiders mulighed for at finde de varme leads og skaffe kunder.

Vejen til potentielle kundemner

Kundeemner (leads) identificerer en person eller en virksomhed, der har interesse i de produkter, I sælger. Der er tale om potentielle kunder, der kan blive til reelle kunder – hvis de vel at mærke håndteres korrekt.

De sociale medier kan være en værdifuld kilde til at generere kundeemner og promovering af indhold. Til at hjælpe din virksomhed godt på vej får du her et par tips om, hvad der er værd at vide om de vigtigste sociale medier.

Vælg de rigtige sociale mediekanaler til leadgenerering

Indledningsvis er det vigtigt, at I som virksomhed udvælger de medier, som giver mening for jeres virksomhed og jeres målgruppe i arbejdet med at sikre leads. Ud fra kendskabet til jeres målgruppe kan I med stor sandsynlighed fastlægge hvilke medier, de befinder sig på.

Listen af sociale medier er mange. Vi kigger kort på de mest anvendte.

Facebook

Med over 1,5 milliarder aktive brugere om måneden er Facebook det største sociale netværk i verden og altid det første, vi tænker på, når vi tænker sociale medier.

De fleste virksomheder har en Facebookprofil. Men for produktionsvirksomheder og virksomheder med fokus på B2B giver det ikke nær så meget værdi, når det kommer til generering af kundeemner. Facebook bruges typisk til personligt brug.

Men derfor skal man som produktionsvirksomhed ikke afskrive Facebook fuldstændig. Det er en oplagt mulighed for at vise, hvem I er, og hvad I står for. For selvom målgruppen måske ikke bruger Facebook til at lave research i en købsproces, er det stadig et medie, hvor de kan følge jer og være opdateret på seneste nyt omkring virksomheden. Det er en god mulighed for at fastholde nogle af dem, som har en interesse i virksomheden – også på længere sigt.

Derfor kan I med fordel dele nyheder og events, som f.eks. ledige stillinger, PR-omtale, nye medarbejdere og billeder fra forskellige virksomhedsevents.

For produktionsvirksomheder er det ikke vigtigt at have flere tusind likes på Facebook eller at lave statusopdateringer hver eneste dag. Her handler det om at vise virksomhedens ansigt, den menneskelige side og finde en måde, hvorpå man kan interagere med sin målgruppe.

LinkedIn

Med LinkedIn har vi et medie, der er oplagt, når det gælder generering af B2B kundeemner. LinkedIn er udelukkende et netværk for professionelle, og netop derfor kan tilstedeværelse og aktivitet på Linkedin være vejen frem for jeres virksomhed.

Sørg for at få udfyldt virksomhedens profilside tilstrækkeligt og brug den til hyppigt at dele indhold, der giver mening for jeres kunder. At dele artikler, hvor kunder, potentielle kunder og ikke mindst medarbejdere kan kommentere og dele indhold, øger chancen for synlighed og dermed muligheden for at positionere virksomheden som en stærk spiller på markedet.

Når det kommer til generering af kundeemner, handler det om, at hele virksomheden kommer i spil – fra direktion til medarbejdere på alle relevante niveauer. Specielt for salgsafdelingen er det et oplagt medie til at netværke med potentielle kunder og fastholde eksisterende. Det handler om at opbygge relationer til dem.

Del seneste nyt, blogindlæg osv. Skab tilstedeværelse. Og få alle medarbejderne til at gøre det samme. Det vil hjælpe jer med at skabe opmærksomhed om virksomhedens budskaber. Hvis det lykkes at få alle involveret, vil du på en troværdig og effektiv måde kunne skabe synlighed i et stort fagligt netværk. Med en skarp kommerciel tilgang kan LinkedIn være guld værd i jagten på nye kundeemner.

Instagram

B2B på Instagram handler ikke så meget om at sælge et produkt. Her handler det mere om at skabe en større relation til sine følgere, herunder potentielle kundeemner.

På Instagram skaber du som industrivirksomhed opmærksomhed omkring jeres brand. Ligesom på Facebook er Instagram din chance for at kommunikere virksomhedens værdier ud rent visuelt.

YouTube

Mange ser ikke YouTube som et social medie – og slet ikke som et, der vil kunne bruges i professionelle sammenhænge. Men det er bestemt værd at tage med i overvejelserne om tilstedeværelse på de sociale medier – også for produktionsvirksomheder.

En video kan vise produkterne i funktion og give den potentielle kunde en bedre forståelse for fordele og muligheder ved at handle med netop jer. Det kan være alt fra videoer med produktdemonstrationer, forklaring på produktionsprocessen til sammenligning af maskiner. Alt sammen indhold der kan hjælpe potentielle kunder i beslutningsprocessen.

Twitter

På Twitter er det muligt at finde følgere indenfor alverdens nicher og industrier. Det giver mulighed for at komme bredere ud i jeres segment og dermed i kontakt med endnu flere potentielle kunder.

Med Twitter kan du dele indhold og komme i dialog med potentielle kunder. Twitter kan hjælpe med at promovere indhold som blogindlæg, pressemeddelelser m.m. til en bred målgruppe. Ved brugen af hashtags kan du sikre, at indholdet når den rette målgruppe.

Pinterest

Pinterest er ligeledes et medie, hvor I som virksomhed kan præsentere jeres produkter visuelt.

I kan f.eks. lave en opslagstavle med jeres produkter eller en tavle med videopræsentationer af jeres produkter.

Og så lige til sidst…

Det kan lyde kompliceret og omfattende at lave leadgenerering gennem sociale medier. Det kan det også være. Men mest af alt handler det om, at I som virksomhed vurderer, hvad der giver mest mening for jer.

Mangler du idéer til hvordan du skaffer flere B2B leads i din virksomhed via online markedsføring, så kontakt os endelig for en uforpligtende snak om, hvordan vi kan hjælpe dig godt i gang.