Vidste du, at hele 92% af forbrugerne stoler på anbefalinger fra familie, venner og omgangskreds? Anbefalinger fra de folk vi kender, vægter altså mere end alle andre former for reklame. (Kilde: www.nielsen.com).

Sådan skaber du troværdig influencer marketing

Word-of-mouth markedsføring handler om at få folk til at tale og skrive sammen om et produkt eller et brand. Det er en af de mest effektive mekanismer indenfor markedsføring, netop fordi tilgangen er baseret på relationer og høj troværdighed mellem forbrugerne og ikke direkte fra brandet.

Danskernes tillid til traditionelle reklamer er dalende, og vi stoler faktisk mest på hinanden.

(Kilde: www.marketingcharts.com)

Forbrugere identificerer sig med hinanden – og det har vi altid gjort. Vi stoler mere på hinanden end på virksomhederne og den mere traditionelle reklame, som vi konstant bliver bombarderet med hver dag. Tendensen, vi ser med at folk lytter mest til anbefalinger fra deres venner, fortsætter i stigende grad, og derfor gør virksomheder og brands klogt i at integrere denne type marketing i et mix, hvis de vil ønsker at nå deres potentielle kunder.

Markedsføring gennem andre mennesker er altså det, vi lytter mest til og lader os påvirke mest af, men det kræver selvfølgelig, at der er tillid i relationen. Influencers kan have samme rolle som en “ven” eller bekendt. Det kan være en person, som man fast følger og lytter til.
For at lytte og handle på en vens anbefaling, er det selvfølgelig vigtigt, at man anser sin ven eller bekendte som en troværdig kilde til en anbefaling, og præcis det samme gælder ift. influencers. Vi er i dag lynhurtige til at sortere utroværdig kommunikation fra og vurdere om det, der bliver kommunikeret giver mening for os og vores egne værdier.

Undersøgelser viser…

at forbrugerenes shoppelyst i høj grad bliver påvirket af andre forbrugeres oplevelser og anbefalinger, og faktisk også selvom vi ikke kender personen, som anbefalingen kommer fra.

(Kilde: www.businessnewsdaily.com)

Anbefalinger fra influencers/dine “venner”

Influencer marketing er det tætteste, man kommer på at kunne markedsføre gennem “en ven”. Det vigtigste er selvfølgelig at sikre sig, at influenceren er troværdig og har gode relationer til sine følgere.

Influencer marketing er efterhånden blevet en meget populær og brugt disciplin, når det kommer til digital markedsføring. Fordelene ved at bruge Influencer marketing er, at det skaber brand awareness, content og ofte leder til køb. Influencer marketing kan som tidligere nævnt sammenlignes med traditionel word-of-mouth marketing, der skal forstås som den kommunikation, som foregår ude blandt forbrugerne. Helt simpelt handler det om, at få folk til at omtale eller anbefale dit produkt/brand og lade ringene i vandet sprede sig naturligt, så det i sidste ende forhåbentligt medfører et salg.

Hvad er influencer marketing?

Der er mange om buddet på de sociale medier. Og der er masser af støj og eksponering, som man let kan drukne i. Med al den information og reklamemængde vi oplever hver dag, er det vigtigt, at man som afsender af et budskab formår at nå igennem til den rigtige målgruppe og med et ægte budskab. Her er Influencer marketing eminent, fordi det bliver muligt at nå meget specifikke grupper af mennesker, som interesserer sig for netop dit brand, produkt eller ydelse.

Influencerens trofaste følgere er dine potentielle kunder

Kort fortalt, betyder influencer marketing, at man indgår et samarbejde med en eller flere influencers, som har mange engagerede følgere – og via dem markedsfører man sit produkt eller sit brand mod betaling. Influencer marketing kan skabe awareness og troværdige anbefalinger af dit produkt eller brand, vel at mærke med den rette strategi og tilgang.

Det virker…

Faktisk viser undersøgelser, at en ud af tre har købt et produkt på baggrund af en influencers sponsorerede indhold.

(Kilde: digitalmarketinginstitute.com)

Hvad er en Influencer?

En influencer er en indflydelsesrig person, der har et bredt netværk og ofte mange følgere på de sociale medier. Influencers er storytellere, der skaber opmærksomhed om dit brand, produkt, event eller andet.

En influencer betegnes som:

“En person der har mange følgere på de sociale medier, og som evt. betales for at reklamere (indirekte) for et produkt, et budskab el.lign. i sine opslag.”

(Kilde: ordnet.dk)

Nano, micro, macro eller mega influencers?

Når du skal i gang med at arbejde med Influencer marketing, er det væsentligt, at du først og fremmest leder efter influencers, der troværdigt kan promovere dit brand, og som forstår, hvor vigtig relationen til deres følgere er. Influencers inddeles i henholdsvis nano, micro, macro og mega influencers. Betegnelsen afhænger af, hvor mange følgere de har, og hvor indflydelsesrige de er. Det er meget forskelligt hvilken type influencer, der er mest fordelagtig at bruge. Det afhænger bl.a. af formålet med kampagnen og ikke mindst af budgettet, der afsættes. Ofte kan de være en rigtig gode ide at mixe forskellige typer af influencers. Det giver ofte gode resultater, og du opnår både et stort reach og meget personligt indhold, som følgerne kan relatere til.

Vidste du…

At der findes influencers i alle industrier og brancher, som henvender sig til både B2C og B2B kunder, det handler blot om at lede de rigtige steder.

Brand kærlighed og autencitet

Når du skal i gang med at arbejde med influencer marketing er det vigtigt at holde sig for øje, at en Influencer ikke blot skal bruges som redskaber til at nå et bredt segment, med rosende ord om dit produkt eller brand. Det vil hverken gavne din omtale som virksomhed, ej heller influencerens omdømme og troværdighed. For at undgå en fejlslagen influencer kampagne, er det altafgørende at udvælge influencers, der udviser ægte brand kærlighed og entusiasme omkring dit brand. Influencers er professionelle mennesker med ægte interesser, som skal værnes om, fordi deres autencitet og troværdighed netop gør, at Influencer marketing fortsat (og i stigende grad) er en relevant markedsføringsdiciplin for virksomheder og brands.

Skræddersyet strategi for din Influencer marketing kampagne

En Influencer marketing strategi skal sammensættes på den måde, der giver mest mening for det konkrete samarbejde mellem influencer og virksomhed.

Det rigtige influencer match

Det rigtige match mellem brand og influencer er altafgørende for, hvordan kampagnen performer. Her hos BUCHS følger vi tæt alle vores influencer kampagner og måler selvfølgelig ROI løbende og efter endt kampagne. Vi har vores egen influencer specialist, der kan skræddersy din Influencer marketing kampagne, så den passer ind i dine marketingindsatser og med dit budget. Vi arbejder udelukkende med troværdige influencers, der er oprigtigt begejstret for netop dit brand og/eller produkt.

Kontakt os i dag og hør mere om mulighederne for at bruge troværdig og værdiskabende Influencer marketing i din markedsføring.