Det kan være svært at regne ud, hvor mange bøger du skal trykke – det betyder jo, at du skal vide, hvor mange som vil købe din bog! Det kan man ikke vide på forhånd med 100% sikkerhed, men et grundigt forarbejde kan få dig tæt på.
Kig på din målgruppe - og analysér grundigt
Jo bedre du kender din målgruppe og den måde de agerer på, jo nemmere har du ved at finde ud af, hvor mange potentielle købere du har. Lav undersøgelser ved at søge på nettet og få indsigt i, hvordan din målgruppe opfører sig online. Bruger de tid på Facebook, i forskellige forum, i grupper på LinkedIn, i cirkler og netværk, på blogs eller noget helt andet? Alt dette kan give dig et indtryk af, hvordan de er, og hvordan du kan komme i kontakt med dem - og formidle dit budskab om, at din bog eksisterer.
Lav også undersøgelser ude i marken. Ud i det virkelige liv. Vil du f.eks. skrive en bog om børnesundhed, så besøg mødregrupper, sundhedsplejersker, legestuer, legepladser (hvor forældrene alligevel sidder og venter) eller andre relevante steder. Fortæl om dit bogprojekt - og få deres reaktioner. Alt dette hjælper dig nærmere din målgruppe - og giver dig et godt billede af, hvor mange reelle købere, du har til din bog.
Husk at nære venner og familie har svært ved at være objektive i deres vurdering af dit bogprojekt. Vær realistisk og vurdér ud fra faktiske oplysninger i dit forarbejde:
- Hvem er de? (Og hvor mange er de?)
- Hvor mange af dem, tror du, vil købe din bog? (Er det 10%, 30% eller??)
- Hvordan kan du formidle til målgruppen, at din bog eksisterer?
- Er du i netværk med din målgruppe?
- Er du i forvejen et kendt navn i medierne?
- Har du nogle strategiske distributører eller ambassadører, der kan hjælpe dig med salget?
Vi kan også hjælpe dig med værdifulde indsigter om dine målgruppers adfærd, interesser og vaner, som giver dig konkrete fakta at bruge i din markedsføring. Book et uforpligtende møde med vores specialister, så finder vi en løsning til dig.
Skab værdi for din målgruppe
Hav fokus på at din bog skal skabe en værdi for din målgruppe. Hvis den gør det, så er der langt større chance for et salg. I dit grundige forarbejde har du også mulighed for at finde ud af, præcis, hvad det er, der giver målgruppen værdi. Tænkt det ind i hele processen - så er du langt tættere på en bogsucces.
Dit forarbejde har også stor betydning for dine markedsføringsmuligheder på tværs af kanaler og medier. Særligt de sociale medier handler om at skabe værdi for dine målgrupper. Vores digitale specialister kan hjælpe dig med online markedsføring, som giver resultater på bundlinjen.
Hvor mange bøger, skal jeg få trykt?
Når du sidder med trykkeriets tilbud på trykningen af dine bøger, så vil du opdage, at det i langt de fleste tilfælde giver bedre stykpriser jo flere bøger du får trykt. Det kunne f.eks. være at 500 bøger koster kr. 55,-/stk. - men at 1000 stk. bøger i samme form ville koste f.eks. 40 kr./stk. Det frister natuligvis mange forfattere og selvudgivere til at få trykt mange bøger, men den bedste forretning får du faktisk, hvis du får trykt præcis det antal bøger, som markedet er parat til. 1000 bøger på lager, der ikke kan sælges er ikke en god forretning - uanset hvor billige de er pr. stk.