Vi byder velkommen til Maja Cecilie Nielsen, som er ny SoMe Manager her hos Buchs!

Maja har tidligere udviklet digitale kampagner hos Web2Media og hjulpet med kreativ content creation hos Creative ZOO i Aarhus. Senest har hun været tilknyttet kommunikationsafdelingen i Randers Kommune som studentermedhjælper.

Hun har en professionsbachelor i kommunikation fra DMJX og har studeret strategisk kommunikation på University of Missouri på sit udvekslingsophold.

I sin nye rolle hos Buchs bliver Maja ansvarlig for at styrke kundernes tilstedeværelse på de sociale medier - både organisk og betalt. Hun skal også skabe engagerende indhold og udvikle strategier, der skaber værdi for vores kunder.

Maja skal til at bygge hus i Vorup, som hun glæder sig til at flytte ind i med sin kæreste og datter. Hun dimitterede i sin tid som student fra Paderup Gymnasium, så man kan på en måde sige, at Maja nu er kommet hjem. Vi føler i hvert fald, at hun passer helt perfekt ind her hos Buchs.

Privat er Maja tidligere gymnast, amatør-crossfitter og lidt af en grammatikentusiast.

Maja siger: “Det har kriblet i mine fingre for at komme i gang med at nørde SoMe og lave skarpe kampagneløsninger for/med kunderne i Buchs”

Vi glæder os!

Hjertelig velkommen til Buchs, Maja!