Vi søger en Social Media og Content Creator, som kan være med til at styrke vores digitale afdeling. Vi søger dig, der kan sælge sand i Sahara med den rette tekst, og som overbeviser os om, at du er en ægte storyteller med en velskrevet ansøgning.

Du er typen, der motiveres af at øge kendskabet til kundernes brands og deres produkter, og du elsker følelsen af, at kunne styrke virksomhedernes tilstedeværelse på de digitale platforme. Du drives af at skabe og dokumentere resultater på de sociale medier, og du forstår at lytte til kunders behov, sætte dig ind i deres forretning og udvikle en effektiv social media strategi.

Du skriver engagerende tekster og finder det naturligt at implementere content på de digitale medier. Du har erfaring med e-mail marketing og kan dokumentere resultaterne.

Vi tilbyder:

  • en attraktiv arbejdsplads med søde kollegaer på reklamebureau med egen, inhouse regnskov
  • en bred vifte af spændende kunder, projekter og målgrupper, som gør din hverdag alsidig og afvekslende
  • mulighed for at videreudvikle dine kompetencer igennem uddannelse og spændende projekter
  • at blive del af vores online marketing specialisthold bestående af eksperter indenfor SoMe, Google, SEO, e-mail og websiteperformance

Vi forventer, at du:

  • kan omsætte kundens budskaber til content i form af tekster og nyhedsbreve, samt at du har en forståelse for billeder og video på de sociale medier
  • arbejder sikkert med Facebook, Instagram og Linkedin’s værktøjer til både organisk og betalt eksekvering samt har erfaring med at levere kvalificeret SoMe afrapportering
  • trives med at rådgive kunder og yde kundesupport indenfor SoMe disciplinerne
  • holder dig opdateret på de seneste digitale trends
  • arbejder dedikeret, struktureret og overholder deadlines

Det vil være en fordel, at du:

  • kommer fra et lignende job med min. 2-3 års erfaring fra en fuldtidsstilling – gerne fra reklamebureau
  • har erfaring med Pinterest og/eller TikTok
  • kan se holistisk på kundernes markedsføringsbehov
  • har et skarpt øje for hvilke visuelle elementer der kan løfte opslag og annoncer
  • kan udarbejde visuelt content i Adobe Photoshop og/eller InDesign
  • som person er udadvendt og god til at kommunikere med kunder og kollegaer

Din arbejdsplads bliver i Randers og du får også mulighed for at samarbejde med et fagligt stærkt team hos vores søsterselskab Skabertrang i Silkeborg, da vi arbejder tæt sammen om en række projekter og kommunikationsopgaver.

ANSØGNINGSFRIST: Hurtigst muligt – vi indkalder til samtaler løbende.

Kontakt

Kan du se dig selv i stillingen, og har du en profil, der matcher stillingsbeskrivelsen? Så send en ansøgning til Tina Woods på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..