Har du en baggrund som Art director eller kreativ funderet grafiker, lyst til at lære fra dig og mod på et fantastisk eventyr i et af asiens mest spændende lande, så har vi jobbet til dig.

Minh Graphic er en 16-årig grafisk virksomhed med over 40 ansatte, placeret i Ho Chi Minh City i Vietnam. Ejerkredsen består af reklamebureauerne Buchs A/S i Randers og Envision A/S i Aarhus. 

Missionen for Minh Graphic er at tilbyde danske og internationale bureauer og virksomheder muligheden for at outsource grafiske opgaver.

Målsætningen er at gøre Minh Graphic til Vietnams bedste grafiske produktionsvirksomhed, hvor kvalitet og produktivitet går hånd i hånd med trivsel og gode arbejdsforhold – så vi kan tiltrække de bedste i Vietnam.

Blandt kunderne er en af Skandinaviens førende magasinudgivere med titler indenfor livsstil, sport, arkitektur, mode med flere samt nogle af Danmarks største detailhandelskoncerner med mangfoldige tilbudsaviser, Tv-spots, emballager osv. Kunder, som stiller krav til processer og effektivitet samtidig med, at deres visuelle identitet fastholdes og udvikles i takt med tidens trend.

Minh Graphic er veletableret, og opgaverne flyder i en lind strøm over landegrænserne. Vores mål er at fastholde og udvikle det veletablerede niveau, og højne det kreative niveau endnu mere. Det er her du kommer ind i billedet.

Opgaven stiller følgende krav til den kommende kreative grafiske designer:

  • Du brænder for grafisk design og er med helt fremme når det gælder farver, skrifter, stil, effekter og nye tendenser.
  • Du evner at kombinere elementerne i et levende og spændende visuelt design, der fastholder publikations stil og spiller op mod det skrevne ord.
  • Du er velkendt med Adobe pakken som helhed og har helt eller delvist erfaring med Motion Graphics.
  • Du er en holdspiller. Du evner at supervise, coache, vejlede og udvikle de grafiske teams, som er tilknyttet de forskellige udgivelser.
  • Du er engageret, motiveret og inspirerende i kontakten med kunderne og dine kollegaer.
  • Du har gode samarbejdsevner, forståelse for andre kulturer og er indstillet på at indgå i forskellige netværkssammenhænge.
  • Du har eventyret i blodet og ser jobbet som en mulighed for at kombinere din passion for grafisk design, med et liv i en pulserende storby med en anden kultur.

Vi tilbyder:

Et spændende job hvor du, som kreativ ansvarlig, bliver det designmæssige omdrejningspunkt og er med til at udvikle lokale talenter. Selvom du er eneste dansker i Minh Graphic, er du aldrig alene. Du er omgivet af en stærk ledelse, og du kan regne med 100% støtte og opbakning fra de danske ejere og deres organisationer i Danmark. Samtidig vil du opleve et tæt sammenhold og et godt netværk blandt andre danskere i Ho Chi Minh City.

Vi ønsker en ansættelse pr. 01.10.2022 ellers snarest muligt – og vi aftaler løn efter kvalifikationer.

Kontraktperioden vil være 1 - 3 år.

Lad eventyret starte nu. Send din ansøgning til Chris Mikkelsen, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller Henrik Olesen, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..