WOOD STEP

En dybdegående strategiproces sikrer online optrapning

Danmarks førende producent af trætrapper var ikke tilfreds med det antal leads, deres tidligere website genererede til salgsafdelingen. Det ledte til gengæld virksomheden til os.

Med fokus på generering af leads og udvikling af et nyt website tog vi sammen med WOOD STEP hul på en dybdegående strategiproces.

Trin for trin fik vi analyseret virksomheden og skabt indsigt i dens organisation, produkter, målgrupper og målsætninger. Vi opsatte en række målbare kriterier og udarbejdede en online-strategi samt en marketingplan med tilhørende årsbudget.

mac-devices_woodstep

“Hos Buchs har de forstand på markedsføring. Hos WOOD STEP har vi forstand på design og produktion af trapper. For vores organisation er det et perfekt match, der gør, at vi kan koncentrere os om det, vi er gode til og brænder for.”

Salgsdirektør Jacob Ravn – WOOD STEP

Tydelige resultater måned efter måned

Den nye hjemmeside gik i luften i oktober 2018, og kort tid efter igangsatte vi online-markedsføring i form af SEO og Ads, mens SoMe-markedsføring blev koblet på i løbet af december.

Resultatet var – og er – imponerende: WOOD STEPs månedlige lørdagsudstillinger, tre steder i landet, er nu fuldt bookede. Antallet af lead-genereringer med konkret værdiansættelse er nu målbare og udgør et betydeligt beløb. Og ser man på væsentlige søgeord som et separat målepunkt, er der også her sket store fremskridt i det første halve år.

steps_woodstep
graf_woodstep

Tillid og tæt dialog

Ud fra en aftalt budgetramme arbejder vi fortsat løbende med SEO, Ads, SoMe. Som altid spurgte vi ind til virksomheden i opstartsfasen – det gør vi ikke længere. Tillid og tæt dialog betyder, at vi nu kender hinanden. Og at vi langt hen ad vejen selv analyserer og vurderer, hvad der skal ske på de forskellige kanaler. Ved månedsudgang afrapporterer vi på udvalgte KPI’er, som vi indledningsvist definerede i samarbejde med WOOD STEP.

Søger du hjælp til digital strategi?


Book et uforpligtende møde med os. Det koster dig kun den tid, det tager at træffe en god beslutning.

Christian Royal
Digital rådgiver, strategi og digital forretningsudvikling

Luk, og vis ikke igen