Sorelle betyder søstre på italiensk. Og hos det unge smykkefirma, Sorelle Jewellery, er det netop dét særlige bånd – følelsen af søsterskab kvinder imellem, de ønsker at formidle i sin markedsføring. Smykker fra kvinder til kvinder.

Med det udgangspunkt fik Buchs til opgave at bidrage med videooptagelser, der skulle bruges som et led i Sorelle Jewellerys nye marketingstrategi, og som skulle anvendes på både sociale medier og virksomhedens hjemmeside. Fleksibilitet var afgørende, og fra første kontakt til levering af 3 færdigproducerede videoer gik der blot 14 dage.

Ønsket fra Sorelle Jewellery var klart: de ønskede, at man skulle kunne mærke personligheden – de ville vække en følelse hos modtageren.

Med det rette setup, lys og musik, er det lykkedes at formidle netop dét budskab. Resultatet er blevet 3 profilvideoer, der hver især sætter stemningen, og formidler personligheden ved produkterne.

Faktisk, så taler videoerne for sig selv.