Gennem 75 år har Junge-brandet været synonym med jakker i højeste kvalitet. Såvel de populære klassikere som nye designs er kendtegnet ved kreativitet med fokus på detaljen samt direkte reference til den enkle, nordiske livsstil.

Som det er almindelig praksis i branchen, skal det gå stærkt, så snart kollektionsprøverne er i hus. På trods af de restriktioner Covid-19 har medført i forhold til messer og butikker i hele Europa, var det business-as-ususal, da Junges efterårs-/vinterkatalog 2021 skulle på gaden.

I løbet af 5 arbejdsdage layoutede, rentegnede og producerede vi et gennemført katalog på 52 sider i 10.000 eksemplarer. En proces der krævede kreativitet og godt håndværk såvel som fleksiblitet og hurtig, klar dialog med kunde og fotograf.