DS Stålprofil var klar i mælet: “Vi vil stå stærkere i arkitektens bevidsthed, så stålplader til tag og facade allerede tænkes ind i projekteringsfasen. Der skal være fokus på både de arkitektoniske muligheder og på bæredygtighed”.

På såvel det danske som det tyske marked har vi stået for målgruppe-interviews, marketingplan/-strategi, kommunikationsplatform, mediebudget og eksekvering.

Et visuelt båret hjemmeside- og Instagramunivers, en inspirationsbog til download såvel som i fysisk form understøttet af målrettet SoMe annoncering har givet synlige resultater. Fra 0 til 1.500 Instagram-følgere på 2 måneder – og ikke mindst en markant stigning i antallet af henvendelser i forbindelse med arkitektoniske og bæredygtige byggeprojekter, hvor DS Stålprofils produkter i stærkt stigende omfang bliver foreskrevet.