Digital strategi og website for Erhverv Randers

Erhverv Randers er en selvejende og uvildig institution, som har til formål at tale det lokale erhvervslivs sag samt løse vejledningsopgaver overfor iværksættere og virksomheder i Randers Kommune.

Et sådan hverv kræver, at man lever op til brugernes forventning om tilgængelighed og relevans – også online.

For at styrke den digitale indsats valgte Erhverv Randers, efter en budrunde, at indgå samarbejde med Buchs om udarbejdelse af en digital strategi, som skal sikre en fokuseret indsats online.

En klar strategiproces

Overordnet ønskede Erhverv Randers at arbejde med to strategiske fokusområder:

  • Nettovækst i medlemstal
  • Øget engagement blandt nuværende medlemmer

Vi begyndte med en række workshops med ledelse, rådgivere og ikke mindst de konsulenter, som hver dag har den direkte kontakt med de lokale virksomheder.

Opgaven var her at beskrive Erhverv Randers nu-situation, skærpe målgruppe-definitionerne, og kortlægge brugerrejsen. Med det som afsæt kunne vi i samarbejde formulere, hvordan organisationens strategiske mål bedst muligt realiseres gennem nye online tiltag.

Ingen støvede strategi-mapper, tak!

Arbejdet har vi samlet i et digital strategi-dokument, som skitserer målsætninger, og beskriver køreplanen for de konkrete taktiske indsatser samt den løbende opfølgning og dialog.

Dokumentet er et levende værktøj, der opdateres efterhånden, som data bliver indsamlet og bearbejdet til indsigt. Det sikrer os en relevant og målrettet indsats overfor Erhverv Randers brugere.

ErhvervRanders.dk

Første leverance for Erhverv Randers er den nye hjemmeside, der fungerer, som midtpunktet for organisationens online kommunikation.

Det er de lokale virksomheders indgang til viden, rådgivning og service – 24/7/365.

Fokus har her været på at udvikle en brugeroplevelse, som både understøtter den voksende mængde indhold organisationen stiller til rådighed, og som samtidig hjælper brugeren videre til individuel rådgivning gennem klare CTA’er. 

Se løsningen her

Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Soliditets kreditvurderingssystem. Vurderingen er foretaget ud fra en mængde forskellige beslutningsregler. Oplysningerne bliver opdateret dagligt via Soliditets database. Kreditvurderingen af virksomheden er således altid aktuel. co2-logo-da
Luk, og vis ikke igen
buchs