13. oktober 2017

Skab værdi med en digital strategi

En virksomheds online tilstedeværelse bliver en stadig vigtigere del af den samlede forretningsmodel. Alligevel har mange virksomheder udfordringer med at definere en digital strategi, der skaber reel værdi for deres forretning.

Det er ikke længere nok bare at have en webside for at være tilstede online. Mange virksomheder prøver sig frem på må og få uden en plan for, hvad de vil online og uden reel viden om, hvad der virker og hvad der ikke gør.

Resultatet kan være markedsføringskroner direkte ud af vinduet og tabte muligheder for at skabe reel værdi for virksomheden selv og ikke mindst dens kunder.

Tal viser, at 90 procent af B2B købere bruger onlinesøgninger i forbindelse med B2B research. 75 procent af disse købere besøger kun din webside én gang. Og her skal du være klar. Det drejer sig nemlig om sekunder – ikke minutter, før en besøgende har besluttet sig for enten at klikke videre eller forlade din webside.

Det vil sige, at du kun har ét skud i bøssen til at komme i betragtning hos en potentiel kunde. Ét skud i bøssen til at levere den rette information på rette tid og sted.

Det er hvad online værdiskabelse handler om: At skabe en aktiv online salgskanal, der slår igennem på din bundlinje.

Udnyt virksomhedens online potentiale

Når du kaster dig ud i arbejdet med online strategi og værdiskabelse, er det en god ide at danne dig et overblik over dine nuværende online løsninger. Hvad fungerer og hvad fungerer ikke?

Det handler om at udnytte dit fulde online potentiale, så du kan effektivisere, sælge produkter, servicere dine kunder og markedsføre din virksomhed.

Ved at tage temperaturen på dine nuværende løsninger, får du indsigt i, hvilke områder du skal satse på, og hvor der er plads til forbedring og optimering. Herefter kan du fokusere på de afgørende områder og skabe vækst for din forretning.

At skabe digital værdi er en kontinuerlig proces. Værdiskabelsen sker efterhånden som du og din virksomhed tilegner jer en større digital forståelse og opstiller nogle præcise online målsætninger, som understøtter virksomhedens forretningsmål.

Herefter kan du iværksætte de aktiviteter, der understøtter målene.

Digital strategi med målbar effekt – hvorfor er det vigtigt?

En digital strategi med de rigtige værktøjer kan hjælpe dig og din virksomhed med at prioritere og målrette jeres aktiviteter og skabe reel online værdi. Hermed får både brugeroplevelsen og virksomhedens bundlinje et markant løft.

Se på, hvad der har reel betydning for jeres online tilstedeværelse. Er det likes på Facebook? Trafik til jeres hjemmeside? Tilmeldinger til nyhedsbrev? Det afgørende er, at I måler på de parametre, der giver mening for jer.

Din digitale strategi, målsætningerne og opfølgningen på din strategi undervejs udgør et konkret arbejdsredskab, du kan bruge i dagligdagen til at træffe kvalificerede beslutninger.

Hvad vil du gerne have ud af at være tilstede online? Hvilke kampagner og tiltag vil du satse på hvornår? Fokusér på virksomheden som helhed og skab en digital strategi, der maksimerer dit online potentiale.

Kontakt os og få en snak om jeres behov.