I 2023 er ‘AI’ blevet kåret til årets ord - og det er ikke uden grund, for i år har AI været det helt store samtaleemne bl.a. i forhold til, hvordan bureauer og marketingafdelinger bedst integrerer teknologien. Hos Buchs har vi naturligvis også udforsket AI-værktøjer, som kunne være med til at effektivisere og optimere arbejdsgangene i hverdagen.

Når vi taler om brugen af AI i kommunikation og markedsføring, så er det vigtigt at huske, at AI ikke kan stå alene. Det er vigtigt at anvende en kritisk tilgang og grundigt evaluere resultaterne. Vores specialister kontrollerer derfor altid, om resultaterne giver mening i forhold til konteksten og sørger for at kvalitetssikre og videreudvikle på AI's resultater.

I dette blogindlæg giver vi et indblik i, hvordan vi anvender kunstig intelligens (AI) i vores arbejde i dag og hvilke programmer, vi i øjeblikket bruger på tværs af afdelinger i vores bureau.

Grafisk design: AI som hjælpeværktøj

Vores kreative anvender AI som et effektivt hjælpeværktøj i det grafiske arbejde, der sparer os for mange timers manuelt arbejde. Det kan f.eks. være til at optimere vores billedmateriale ved f.eks. at forlænge fotos, så vi kan ændre billeder i højformat til bredformat. Med et enkelt klik kan vi fjerne baggrunden på et billede eller tilføje nye elementer eller helt fjerne objekter, der forstyrrer motivet. Og selvom det ofte kan være nødvendigt at finjustere AI-værktøjernes output, så er resultaterne faktisk overraskende imponerende.

Nedenfor ses eksempler på forlængelse af baggrund, fritlægning af objekt, fjernelse af objekt og indsættelse af nyt valgfrit objekt.