| Digitalprint og POS materialer |
|
Udviklingen inden for digitalprint har gjort, at det i nogle situationer kan være et alternativ til offsettryk. Kvaliteten er endnu ikke helt på niveau med offsettryk men hos Buchs har vi valgt at kalibrere både trykmaskinerne og vores digitale produktionsmaskiner efter ISO 12647, så der tilstræbes den samme høje kvalitet. Det giver samtidig den fordel, at der ved forskellige produktioner kan skiftes mellem maskinerne uden nævneværdig forskel. Hvornår det er mest fordelagtigt at producere i enten offsettryk eller digital afhænger blandt andet af kravene til kvalitet, formatet på tryksagen og især oplaget. Her er Buchs altid klar med rådgivning i forhold til kundens ønsker. Digitalproduktion kan med fordel vælges, hvis det drejer sig om mindre oplag, opgaver med kort leveringstid, direct mail-kampagner med brevfletning og adresseskift, brugermanualer, foreningsblade og produktblade. POS materialer informerer dine kunder direkte på salgsstedet. Det gælder messestande, displays, skilte, bannere, hyldeforkanter, posters, reklametæpper, rollups med videre. Skal produktet anvendes inde eller ude, skal det ses på afstand eller helt tæt på, skal det op at hænge eller måske på gulvet? Her er der rigtig mange løsningsmuligheder, som Buchs kan bidrage med. Ofte finder vi en helt ny og kreativ løsning på opgaven.
|














