Premedie
Billedbehandling og farvekvalitet
Alt billedmateriale - også når det modtages direkte fra kunden som digitalfotos i høj opløsning - bearbejdes til optimal farvegengivelse inden trykning.
Automatisk ombrydning
Ved "ombrydning" forstås den arbejdsproces, hvor sideelementerne i et dokument bliver placeret efter en ønsket layout-udformning - enten manuelt eller automatisk i en præ-defineret skabelon.
Et automatisk ombrydningssystem gør hele processen meget enkel og hurtig. Systemet egner sig specielt til grafiske publiceringer, der udkommer jævnligt - og stort set hver gang med samme layout. I grundtræk fungerer det ved, at første gang publiceringen skal ombrydes, foregår det manuelt, hvorefter selve skabelonen bliver udviklet. Ud fra en database med tekst og billeder kan disse derefter automatisk indsættes i skabelonen. Vi er behjælpelige med at udvikle den rigtige database ud fra forskellige dataudtræk.
Webbaseret korrektur
Udover den traditionelle korrekturproces ved brug af pdf sendt på mail kan webbaseret korrektur være et godt alternativ. Med systemet får man en unik og sikker styring af korrekturgangene og kan samtidigt visualisere korrekturen for alle involverede i opsætningsfasen. Med korrektursystemet skal man ikke mere sende e-mails og korrektur-pdf'er frem og tilbage. Systemet er et fælles forum, hvor alle har adgang via brugernavn og password. Korrektursystemet er et ordrestyringsværktøj, hvor al info per opgave ligger samlet centralt, men hvor alle involverede kan have adgang. Med andre ord - et fælles forum i stedet for, at alle skal lede efter e-mails eller konstant forstyrre andre med at spørge, hvor langt en given opgave er kommet. Få lynhurtigt vist hele opgaven på skærmen uanset Mac/pc. Blot man har adgang til internettet på arbejde eller hjemme - 24 timer i døgnet - kan man øjeblikkeligt checke sin opgave. En overskuelig opgavestatus, side for side, der straks viser kommentarer til den enkelte side. Loggen dokumenterer alt. Få automatisk tilsendt en e-mail eller sms, hver gang der udføres en statusændring. Et link bringer dig direkte til systemet for en hurtig feedback.


buchs.dk